Granit er et produkt af en specifik geologisk indstilling, og dens petrologiske, mineralogiske og geokemiske karakteristika bør registrere de tektoniske omgivelser, hvori den blev dannet. På denne måde, hvis vi kan få tektonisk baggrundsinformation fra et stort antal eksponerede granitter på overfladen, vil det give vigtig information for os at vende historien om tektonisk evolution. Problemet er dog ikke så enkelt. Selv for nogle granitter med kendte tektoniske miljøer vil deres kildearv og smeltedifferentiering påvirke materialesammensætningen af de endeligt dannede granitter, hvilket fører til tab af korrespondance med det tektoniske miljø.
Siden 1990'erne er det blevet anerkendt, at de fleste granitter er produkter af interaktion mellem skorpen og kappen forårsaget af varmetilførsel fra asthenosfæren eller den litosfæriske kappe til skorpen. Kappen kan deltage i dannelsen af granitter i forskellige former, såsom udledning af varmestrømme, frigivelse af flygtige væsker, blanding med kappeafledte materialer, indtil delvis smeltning af kappen, og så videre; Interaktionen mellem kappen og skorpen kan også antage forskellige former, såsom underplettering, delaminering eller subduktion. Derfor afspejler forholdet mellem granitdannelse og geotektonisk miljø faktisk forholdet mellem et bestemt trin af geotektonisk evolution og samspillet mellem skorpe og kappe. Derudover er det også anerkendt, at granit er en af de grundlæggende komponenter i orogene bælter, og deres sammensætningsændringer er ikke kun påvirket af det tektoniske miljø, men også begrænset af følgende hovedfaktorer: ① forskellige kildestenssammensætninger; ② Forskellige smeltebetingelser; ③ Kemiske og fysiske reaktioner mellem basiske og sure komponenter; ④ Skorpeforurening; ⑤ Magmatisk udviklingsmekanisme osv.
Baseret på ovenstående overvejelser forbliver undersøgelsen af genetiske typer og tektoniske miljøer af granitter i spidsen for moderne granitforskning. Klassificeringen af tektoniske miljøer for den nye generation bør dog ikke kun tage højde for kildebjergarter og klassiske pladetektoniske dynamiske typer, men også anerkende det tektoniske miljø for granitdannelse i form af det bredere område og tidsmæssige udvikling af varmeoverførsel fra astenosfæren eller litosfæren kappe til skorpen. Det skal understreges, at granit er et produkt af flere geologiske faktorer og deres vekselvirkninger, men generelt er det særligt vigtigt at kontrollere interaktionen mellem skorpen og kappen forårsaget af varmetilførsel fra astenosfæren eller den litosfæriske kappe. Derfor er det nødvendigt at kombinere regional granitgenese med interaktionen mellem skorpen og kappen, den tredimensionelle struktur og udviklingen af lithosfæren, asthenosfærens opstrømning og magma-kilderegioner, lokale smelteforhold og magma-udviklingsmekanismer. På denne måde kan en ramme for deres indbyrdes sammenhæng etableres, og gennem denne ramme kan det tektoniske miljø, hvori de blev dannet, samt mekanismen og systemet for varmestrømsoverførsel spores.
Når vi bruger en omfattende metode til at diskutere den tektoniske baggrund for granitdannelse, bør vi ikke kun diskutere materialets kilde til granit, men også overveje mere de fysiske og kemiske betingelser for granitdannelse. De tre betingelser for fordampning, trykaflastning og opvarmning er befordrende for smeltning af sten og dannelse af granitmagma. Tilsætning af flygtige stoffer kan føre til et fald i bjergarters smeltepunkt, hvorfor der er mere magmatisk aktivitet i subduktionszonen. Nuværende forskning har dog fundet ud af, at granitmagma hovedsageligt er umættet vand. Derfor kan trykreduktion og temperaturstigning være de vigtigste faktorer. Under processen med komprimerende struktur sættes klippen under tryk, så muligheden for magmatisk aktivitet er mindre. Men i tilfælde af spænding er reduktionen af tryk meget befordrende for smeltning af sten. Samtidig kan trækudtyndingen af skorpen også ledsages af den langsomme opstrømning af dyb asthenosfære og underplettering af langsom kildemagma, hvilket resulterer i opvarmning af skorpen og yderligere delvis smeltning. Dette er en vigtig grund til, at forlængelse og kollaps af postorogene bjergarter kan producere et stort antal granitter. I de senere år har det vist sig, at granit hovedsageligt dannes i trækmiljøer, mens granitten dannet i kompressionsmiljøer kan være meget begrænset. Selv i subduktionszonen er dannelsen af granit for det meste relateret til spændingen og underbelægningen over den.